”Erik Jensby er en eksplosion af engagement. Fortællinger, historier, filosoferen og tryllekunster væves sammen til en oplevelse, hvor både undren, menneskelighed, følsomhed og latter fanger os alle.
Erik har sin helt egen stil, der lidt kunne ligne, at vi alle sammen kender hinanden, samtidigt med, at vi igen og igen bliver overraskede. Han hilste begejstret på alle, der kom, og det var umuligt at kede sig bare et sekund. Men det var ikke bare underholdning. Erik kan tage os med ind på en forundringstur, ind i livets og verdens og tallenes mysterium. Når man har haft Erik på besøg, så synes man, at livet er stort, og man er dybt taknemmelig for, at vi har så meget at undre os over. Det er i sig selv lidt af et mirakel. Skulle jeg være konge, så skulle Erik være både min hofentertainer, vismand og revisor”
Mikkel Højholt, præst i Ferslev sogn marts 2025
“Vi var 30 kolleger, som havde glæden af at være i selskab med Erik i en times tid. Erik er en gudsbenådet kortkunstner og historiefortæller. Vi havde mange magiske øjeblikke sammen, hvor Erik holdt os tryllebundet. Han er bare godt selskab. Kan varmt anbefales.”
Anne Albinus, Psykiatrisk Center Ballerup november 2022
Om Videnskab, Tro og Mirakler
Videnskab, tro og mirakler er en lille intim forestilling, der varer en god times tid. og udspiller sig omkring et lille bord, hvor det talte ord og den nære stemning er i højsædet. Her mødes videnskab, mirakler, litteratur og fortællinger i en humorfyldt blanding med kortene. For at bevare intimiteten, skal vi ikke være mere end 40 mennesker samlet.
Disse og mange andre spørgsmål bliver besvaret med et glimt i øjet, så vi kommer til at grine sammen mens vi tænker os om.
Det er videnskab, galskab, poesi, behændighed og fortælling i et hug.
Det er undren over hvordan kortene faldt i mit liv.
Bemærk: Eftertanker kan forekomme :-).
De tekniske krav indskrænker sig til, at alle har en stol at sidde på og at lyset er tændt.
Kort & Kunst ved Erik Jensby - mobil: 4057 3637 - email: erik@kortogkunst.dk - Broager 9, 4652 Hellested